|
Kombinationsbehandling, det såkaldte ”Integrative Medicine”, er baseret på den ide, at én terapeutisk metode ikke alene kan give forklaring eller løsning på problemet. Flere forskellige terapeutiske skoler kan være en brik i puslespillet. Videnskabelige undersøgelser har vist, at en kombinationsbehandling tit giver en god synergi-effekt og dermed gode resultater (David Servan – Schreiber, 2003). For at opnå en højere succesrate bruger vi det fra de 3 forskellige behandlingsmetoder, som har den højeste evidens. Behandlingsmetoderne er det etablerede sundhedsvæsen, komplementære og alternative metoder. Vi ønsker at give en helhedsbehandling af høj faglig karakter udfra et holistisk menneskesyn. Det vil sige, at vi inddrager både de fysiske, psykiske og sociale kompetencer såvel som den mere åndelige/spirituelle del af livet. Relevansen af kombinationsbehandling har vist sig ved, at 20% af den danske befolkning allerede bruger andre behandlingsmetoder end det, det etablerede sundhedsvæsen tilbyder. |